Anna Marie Lantau

I forbindelse med bestilling af nye vinduer fra JNA vinduer fik vi også et tilbud fra NSF Byggeentreprise, som var så billigt, at vi ikke kunne sige nej. Ifølge tilbuddet skulle døren og vinduerne være monteret indenfor 10 hverdage efter levering.

Der gik 5 dage fra leveringen af 2 vinduer og en dør fra JNA’s side til vi blev kontaktet af NSF Byggeentreprise for at aftale monteringstidspunktet.

På monteringsdagen kom der to meget venlige håndværkere til aftalt tid. I løbet af ca. 3 timer, hvad de monteret en hoveddør samt to vinduer. Der skulle også have været foretaget en fugning af det monterede, men de to håndværkere syntes, at det vil være synd at bruge fugemasse, da resten af huset var fuget med cement – og tingene skulle jo passe sammen (kompetent vejledning)

Da vi selv efterfølgende skulle fuge, fik vi et nedsalg i prisen – hvilket må siges at være god service.

På denne baggrund kan vi kun på det varmeste anbefale NSF Byggeentreprise til andre.