Udskiftning af vinduer og døre

Nye vinduer? Få dem hos en autoriseret montør af vinduer og døre

NSF Montage er autoriseret montør af vinduer og døre – og specialister på området.

Gennem de seneste ni år har vi monteret tusindvis af elementer til vores kunders store tilfredshed, og montagearbejdet har i dag udviklet sig til at være på landsplan.

Fra vores afdelinger i Roskilde, Odense og Randers servicerer vi alle brofaste øer i Danmark med udskiftning af mere end 15.000 vinduer og døre årligt.

Lidt om forløbet, når du skal have nye vinduer og døre

Når der er truffet beslutning om valg af elementer vil du blive præsenteret for et standard montagetilbud, som indbefatter:

  • Udtagning af eksisterende element
  • Montering af nyt
  • Isolering
  • Udvendig afslutning med MS Byggefuge

Samtidig har du mulighed for en lang række tilvalg såsom indvendig afslutning, bortkørsel af affald m.m.

Bestil dine vinduer i dag – og få hurtig handling på din ordre!

NSF Montage påbegynder monteringen senest 10 arbejdsdage efter, at du har lavet din bestilling. Vi har stort fokus på at påbegynde montagen hurtigst muligt efter levering, så du kan roligt forvente, at vi handler hurtigt.

På montagedagen vil du blive mødt af en eller flere montører. Den bedste måde at starte på er en gennemgang af opgaven, hvor alle involverede deltager. Sådan er vi sikre på at have den bedst mulige forudsætning for at ramme netop det udtryk, du drømmer om.

Øvelse gør mester . . .

Qua vores mange års erfaring med udskiftning af vinduer og døre er du hos NSF Montage sikret, at de montører, der udfører opgaven, er specialister på området, som hurtigt og præcist får installeret dine nye vinduer og døre.

I og med at vores monteringsteams er opbygget omkring udskiftning af vinduer og døre, har vi selvfølgelig også tempoet og erfaringen, som gør, at vi kan tilbyde dig super skarpe priser på monteringen. Endvidere har vi, grundet det høje antal monteringsopgaver, mulighed for at købe stort ind, hvilket gør, at vi altid har de bedste materialer til rådighed.

Spørgsmål og overvejelser i byggeforløbet – Hvad skal bygherren tage stilling til?

Når man vil skifte vinduer og/eller døre i huset, følger der naturligt en række overvejelser med investeringen. Der er meget at tage stilling til, bl.a. ting som materialevalg, stil, vedligehold, energirigtighed og pris.

Disse overvejelser har vi hos NSF Montage taget højde for, så du i det følgende kan finde svar på mange af de spørgsmål, som du evt. måtte sidde med.

Hvilke materialer skal jeg vælge til de nye vinduer og døre?

Sædvanligvis arbejder vi med fire muligheder:
• Malet fyrretræ
• Træ/aluminium
• PVC
• Ubehandlet fyrretræ

Vinduer i malet fyrretræ

Langt de fleste af vores kunder vælger deres vinduer og døre i malet fyrretræ. Ved malet fyrretræ får du et smukt resultat, der passer ind i de fleste hjem, til en meget fornuftig pris. Elementerne kan leveres så de har samme farve både inde og ude eller som tofarvede, hvis man f.eks. ønsker, at vinduerne skal være sorte udvendigt og hvide indvendigt. Ved valg af tofarvede er der en tillægspris.

Malet fyrretræ skal naturligvis vedligeholdes. Forvent, at skulle male dine nye vinduer første gang efter ca. fem år, afhængigt af husets beliggenhed. Bor du eksempelvis tæt ved havet, vil der være ekstra salt i luften, som kan nedbryde malingen. En ekstra fordel ved malet fyrretræ er, at du nemt kan reparere på elementet, hvis det skulle få en skade.

Vinduer i træ og aluminium

Træ/aluminium er et super produkt for kunden, der ikke ønsker at skulle male udvendigt. Produktet fungerer ved, at man tager et almindeligt element i malet fyrretræ og monterer aluminium på den udvendige side, hvilket gør elementet vedligeholdelsesfrit på ydersiden. Merprisen for træ/aluminium er ca. 20 procent.

Man skal være opmærksom på, at den udvendige side vil være mere skinnende end et element i malet fyrretræ, så det kan være klogt at gøre sig nogle overvejelser i forhold til, om denne løsning passer til husets arkitektur. Har man et træhus, er det ikke sikkert at træ/aluminium er den optimale løsning, hvis resten af huset alligevel skal males, men bor du f.eks. i et etagebyggeri, hvor det er svært at komme til dine vinduer udefra, så er træ/aluminium med garanti løsningen for dig.

Vinduer i PVC (plastik)

PVC er løsningen for dig, som hverken ønsker malerarbejde inde eller ude, da hele elementet er fremstillet i plastik. Elementer i PVC bliver også ofte anvendt i erhvervsbygninger, hvor der ønskes et minimum af vedligeholdelse.

Vinduer i ubehandlet fyrretræ

Vinduer og døre i ubehandlet fyrretræ fortrækkes typisk, hvis man har et træhus eller en bjælkehytte, der fremstår med samme look. Elementerne skal dog som minimum efterfølgende behandles med transparent træbeskyttelse – og her er det meget vigtigt, at elementet får samme behandling på begge sider, da træet ellers med stor sandsynlighed vil ”slå” sig skævt. Rent økonomisk kan det ikke betale sig at male sine vinduer og døre på egen hånd, dels fordi merprisen for malede elementer ikke er stor, og endvidere fordi du, når du vælger malede elementer, er sikker på, at dine nye vinduer og døre er behandlet på den rigtige måde fra start.

Hvilken type rude skal jeg vælge?

Vælg dit vinduesglas med omtanke – og vælg den rude, din bolig er gearet til!

Energiklasse A-ruder

Vinduer i energiklasse A opfylder kravene fra 2020 for nybyggeri.

Energiruder i energiklasse A giver bedst mening, hvis resten af huset er gearet til dem. Her forstås, at resten af huset skal være top-isoleret efter gældende regler, for ellers vil man ikke opnå den optimale effekt af vinduets isoleringsevne. Forestil dig et top-isoleret vindue i en kold og tynd væg – her vil varmen søge uden om glasset og ind gennem væggen, og derved vil din investering i energiklasse A være meget længe om at tjene sig hjem. Hos NSF Montage anbefaler vi ruder i energiklasse A til velisolerede huse og nybyggeri.

Energiklasse B-ruder

Vinduer i energiklasse B opfylder krav fra 2015 for nybyggeri. B-klasse vinduer er klassen lige under A.

Energiklasse C-ruder

Vinduer i energiklasse C opfylder krav fra 2010 for nybyggeri.

C-klasse er klart den mest valgte rude. Ruderne isolerer rigtig fint, og som husejer mærker du stadig markant forskel på dine gamle termoruder mod de nye C-klasse-ruder. C-klasse-ruderne er væsentligt billigere end energiklasse A + B, og hos NSF Montage oplever vi tit, at boligejerne bruger besparelsen på at isolere andre steder i hjemmet. For nyere boliger og nybyggeri er energiklasse A dog stadig at foretrække.

Lydisolerende ruder

Er beliggenheden af din bolig tæt på trafikerede veje, togbaner eller andet, som gør, at du er udsat for meget støj, giver det rigtig god mening at vælge lydisolerende ruder til dine nye vinduer og døre. Det særlige ved den lydisolerende rude er, at ruden har to forskellige tykkelser glas, hvilket bevirker, at lydbølgerne bliver brudt.

Opmåling af vinduer og døre

Hvordan opmåler man vinduer og døre?

Hos NSF Montage ved vi af erfaring, at mange husejere kan føle sig usikre på, hvordan man måler op til ny vinduer og døre. Derfor har vi lavet nedenstående guide til dig, så du kan sikre dig, at du bestiller dine ny elementer i de helt rigtige mål.

Hvad er hulmålet?

Hulmålet er målet på selve hullet, f.eks. fra mursten til mursten

Sådan sikrer du dig, at du bestiller vinduer og døre i korrekte mål

Det er ikke nødvendigt at være fagudlært håndværker for at tage mål til nye vinduer og døre.
Start med at finde følgende frem:

  • En kuglepen
  • Et stykke papir
  • En tommestok eller et målebånd

Derefter følges nedenstående råd og vejledning:
Indenfor vinduesbranchen nævner man altid bredden først og højden bagefter; altså taler vi bredde x højde.

  • Start derfor altid med at måle bredden på det pågældende vindueshul, så du ikke kommer til at bytte rundt på bredden og højden.

Hvad er et udvendigt karmmål?

Det udvendige karmmål er de mål som elementet er produceret i, og de mål skal du oplyse ved bestilling. Når du skal finde det udvendige karmmål i et murstenshul, tager du det udvendige karmmål og fratrækker ca. 3 cm fra både højden og bredden, og derved har du elementets udvendige karmmål.

  • Eksempel: Hulmålet måles fra mursten til mursten; 120 cm x 140 cm = udvendigt karmmål 117 cm x 137 cm.

NSF Montage anbefaler, at fugen rundt om elementet er ca. 1,5 cm.

OBS: Det er vigtigt at bemærke, at det altid er de udvendige karmmål, der fremgår på dit tilbud og din ordrebekræftelse.

Ønsker du råd og vejledning, er du til enhver tid velkommen til at kontakte os helt uforpligtende.
Du kan også bare bestille en opringning.

Ja tak – ring mig op!

Hvad koster det at få udskiftet vinduer og døre?

Klik og se vores priser på vinduer og døre, her

Hvor lang tid varer monteringen?

Hvor længe, du skal forvente at have håndværkere i dit hjem, kommer selvfølgelig helt an på opgavens omfang, elementernes størrelse, og om dine vinduer og døre er placeret i stueplan, 1. sal eller endnu højere oppe, samt hvordan dine nuværende elementer er monteret.

Ved montering i stueplan kan du forvente, at to mand kan montere og færdiggøre fem-syv elementer om dagen, men kræver opgaven lift eller stillads, kan to mand sjældent nå mere end tre-fire elementer dagligt.

Skal jeg foretage mig noget, inden håndværkeren kommer?

Håndværkeren skal kunne arbejde både inde og udefra, så det er vigtigt, at vindueskarme er ryddet for potteplanter og lign. Under monteringen vil der løbende blive ryddet op og blive fejet, men under udtagningen af de eksisterende elementer kan der opstå en del finstøv fra løstsiddende puds og gamle isoleringsmaterialer, så det er altid en god idé at rydde i det omfang, det er muligt, og afdække særligt følsomme genstande.

Vedligeholdelse af vinduer og døre:

Det er en god investering at vedligeholde dine vinduer og døre, og ved at gøre det regelmæssigt undgår du, at projektet bliver uoverskueligt.

Afvaskning af vinduer og døre

Afvaskningen foregår med rent vand, og du kan med fordel tilsætte lidt autoshampoo. Efter afvaskningen er trafikstøv og lign. fjernet, og dine vinduer og døre fremstår rene og ensartede.

Sådan vedligeholder du malingen på vinduer og døre

Løbende vedligehold af vindueselementer og døre kan bestemt anbefales. Springer du vedligeholdelsesarbejdet over, risikerer du, at elementet bliver så medtaget, at det skal slibes helt i bund, og malerbehandlingen skal startes på ny; først med grunder og derefter flere gange maling.

Det er forskelligt fra hus til hus, hvor ofte vedligeholdelsesarbejde er nødvendigt. Det kommer helt an på, om dine vinduer og døre eksempelvis er beskyttet af et stort udhæng, og hvordan vind og vejr i øvrigt påvirker både hus og elementer.

Giv dine vinduer og døre et regelmæssigt tjek

En gang om året bør du gennemgå alle husets elementer og tjekke op på følgende:

  • Alle fuger omkring dine vinduer og døre er hele og slipper hverken fra huset eller elementet.
  • Malingen er tæt og viser hverken tegn på afskalning eller sprækker.
  • Oplukkelige rammer fungerer korrekt.
  • Bevægelige dele såsom hængsler og stanglåse er smurt med korrekt smøremiddel – NSF Montage anbefaler alm. syrefri symaskineolie.
  • Glaslister og gummibånd slutter tæt til ruden.

Guide til, hvordan du bedst vedligeholder dine vinduer og døre:

  • Fjern løstsiddende maling.
  • Er der harpiksudtræk kan dette fjernes med sprit.
  • Vask elementet med malergrundrens.
  • Er der blotlagt træ grundes der med vandbaseret grunder.
  • Efter grunderen males der to gange med vandbaseret maling.
  • Det er for både looket og funktionaliteten, at du hverken maler hængsler, andre beslag eller gummilisterne.
  • Smør – efter behov – alle bevægelige dele med syrefri symaskineolie.

Duggede ruder

Hvorfor er der dug på vinduerne?

Duggede ruder kan skyldes mange forskellige ting. Årsagen finder man oftest ved at se på, hvor på ruden duggen optræder. Nedenfor har vi samlet nogle af de mest hyppige forekomster af og årsager til de duggede vinduer.

Der er dug mellem ruderne

Hvis du kan konstatere, at der er dug inde mellem glassene, skyldes det at din rude er punkteret. Den eneste måde, du kan afhjælpe problemet på, er at udskifte ruden.

Ruderne dugger på ydersiden

Hvis dine ruder dugger på ydersiden, så gem straks bekymringerne væk! Dug på ydersiden af et vindue er nemlig et positivt problem og et klart bevis på, at du har vinduer og døre med energiruder, der gør deres arbejde.

En energirude holder på varmen på husets inderside, og når det kolde vejr rammer rudens yderside, opstår der dug på den udvendige side. Ved alm. termoruder vil du ikke kunne opleve det samme, da de ikke på samme måde kan holde varmen på den indvendige side af ruden, og derved opvarmes begge lag glas. Når begge lag glas er varme, kan der ikke opstå dug på ydersiden.

Ruderne dugger på indersiden

For høj luftfugtighed i boligen kan give dug på indersiden af ruden og i værste fald betyde, at indeklimaet bliver så dårligt, at der er risiko for råd og svamp. For at undgå dette er det vigtigt, at du regelmæssigt lufter ud. Hos NSF Montage anbefaler vi, at du lufter ud i min. 15 minutter hver dag og er særlig opmærksom på rum med ekstra høj luftfugtighed, såsom badeværelse og soveværelse.

Det er ikke unormalt først at opleve problemer med dug på indersiden af ruder, efter at man har fået installeret nye vinduer og døre. Det kan forklares med, at gamle vinduer og døre ofte er meget utætte, og der dermed er konstant luftudskiftning i boligen.

Hvilke krav er der til flugtveje?

Når du alligevel er i gang med at skifte vinduer og døre, er det en god idé at have flugtveje med i dine overvejelser. Det er nemlig vigtigt, at alle opholdsrum i din bolig har flugtveje. Kravene siger, at udover døren ind til rummet skal der være endnu en flugtvej i form af en ekstra dør eller et vindue.

Herunder kan du læse hvilke krav, der er til en flugtvej:

  • Det indvendige karmmål af højden + bredden skal sammenlagt være minimum 150 cm.
  • Det indvendige karmmål på højden eller bredden må ikke være under 50 cm.
  • Hvis underkanten af dit vindue, set udefra, er mere end to meter over jordoverfladen, betegnes det som en 1. sal, og det indvendige karmmål skal så være minimum 60 cm i højden.

Du er altid velkommen til at kontakte NSF Montage for spørgsmål omkring flugtveje eller andet
– og ønsker du, at vi kontakter dig, ringer vi dig også gerne op.

Ja tak – jeg vil gerne ringes op!

Vinduer - tilbud på nye vinduer
Vinduer og døre - udskiftning i hele Danmark af autoriseret montør